I går skrev vi om Riot Games' kommende FPS-spil, VALORANT. Spillet, der kombinerer elementer fra CS:GO og Overwatch, kommer til at være free-to-play. Nu har vi også allerede mulighed for at kigge nærmere på de karakterer, som man kommer til at kunne bruge i spillet. 

I stedet for champions, heroes eller legends, kommer man til at spille som agents i VALORANT. De er alle udstyret med en personlighed og fire unikke abilities - én ultimate ability, én signature ability og to purchasable abilities. 

Purchasable (kan købes): Når en runde starter, har du mulighed for at købe to ekstra abilities (ligesom granater i CS:GO). Disse kan kun bruges én gang hver, og skal derefter købes igen. 

Signature: Denne genoplades automatisk, hver gang en ny runde starter. Hvor mange gange man kan bruge denne ability, og hvor lang cooldown der er på den, afhænger af den agent man spiller.

Ultimate: Dette er den stærkeste ability som en agent besidder. Denne ability låses op gennem kills eller ved at gennemføre mål. Det betyder altså, at der kan gå lang tid i en runde, før du har mulighed for at bruge dit ultimate.


Phoenix

Phoenix er en sand fighter. Han antænder slagmarken for at blokerer, skade og zone sine fjender. 

Hot Hands - Kast en ildkugle, der eksploderer efter kort tid, eller så snart den rammer jorden. Flammerne skader dine fjender, men healer dig.

Blaze - Tilkald en væg af flammer, der blokerer udsyn og skader alle, som løber igennem den. Væggen kan bøjes når du bruger den, og kan dermed tilpasses ethvert område. 

Curveball (Signature) - Kast en flashbang, der svinger rundt om hjørner.

Run it back (Ultimate) - Marker din nuværende position, og start en kort timer. Når tiden løber ud, eller hvis du dør mens denne ability er aktiv, vil du blive genoplivet med fuld liv, på det sted du markerede. 


Jett

Som en adræt agent, med et talent for undvigende manøvre, kommer Jett til at flyve rundt på slagmarken. Med hendes dødbringende kasteknive i hænderne, skal modstanderne være hurtige på aftrækkeren.

Cloudburst - Kast en sky af tåge, der tilslører det område den rammer. Den knap du aktiverer denne ability med, kan holdes nede for at forme røgskyen mens den spreder sig. 

Updraft - Efter en kort optrapning, blæses du op i luften.

Tailwind (Signature) - Du dasher, omgående, i den retning du bevæger dig.

Blade Storm (Ultimate) - Du udrustes med adskillige kasteknive, der ikke skader så meget i kroppen, men dræber på headshots. Får du et kill bliver alle kasteknive sendt tilbage til dig. Du kan også variere hvordan du kaster knivene: venstreklik kaster en enkelt kniv, mens højreklik kaster alle de knive du har tilbage, i en lille eksplosion på kort afstand. 


Viper

Viper tager kontrollen på slagmarken ved hjælp af apparater, der er fyldte med giftige kemikalier. Disse kræver brændstof (Fuel) for at kunne bruges.

⚈ Snakebite - Affyrer et projektil, der laver en pøl af syre. 

Poison Cloud - Kast en gasbombe, der frigiver en sky af giftig røg. Dette koster Fuel
Du kan samle bomben op, og kaste den igen, efter en kort cooldown.

Toxic Screen (Signature) - Opstil en række af små gastanke, der laver en væg af giftig gas, når de aktiveres. Koster Fuel

Viper's Pit (Ultimate) - Laver en giftsky, der lægger sig som et tæppe henover et stort område. Viper kan bevæge sig frit igennem og overrumple fjender, der er fanget i den. 


Sova

Sova er en menneskelig sporhund. Hans pile vil enten opspore hans fjender, eller gør store mængder skade på dem.

Shock Bolt - Skyd en pil afsted, der frigiver et strømstød når den rammer nogen eller noget. 

Owl Drone - Send en fjernstyret drone afsted. Den kan skyde pile, der afslører alle fjender, som rammes.

Recon Bolt (Signature) - Skyd en pil, der bruger sonar til at finde fjender. Pilen vil pinge alle fjender, der rammes af lydbølgerne. Den kan ødelægges af fjender.

Hunter's Fury (Ultimate) - Skyd op til tre dødbringende bølger af energi, der flyver gennem hele banen. Rammer du en fjende, vil de tage stor skade og blive markeret.


Cypher 

Cypher er VALORANT's helt egen spion, der lokker fjender ind i fælder - og sørger for, at ingen kan gemme sig.

Trapwire - Placer en snubletråd mellem to vægge, der sætter sig fast i, og afslører fjender, som forsøger at krydse den. Kan samles op og bruges igen.

Cyber Cage - Placer en fælde, der aktiveres når fjender bevæger sig gennem den. De vil derefter blive slowed af den. 

Spycam (Signature) - Placer et fjernstyret kamera som Cypher selv kan styre. Kameratet kan affyre små pile, der sporer ramte fjender.

Neural Theft (Ultimate) - Stjæl informationer fra en død fjende. Dette afslører de andre fjenders positioner. 


Brimstone

Hold altid øje med luften når du spiller mod Brimstone! Mens han gør livet nemmere for holdkammeraterne, vil han nemlig forsøge at gøre spillet langt sværere for modstanderne. 

Incendiary - Kast en brandgranat, der dækker et område med flammer.

Stim Beacon - Placer et radiotårn på et udvalgt område. Tårnet vil øge fire speed for alle spillere i nærheden.

Sky Smoke (Signature) - Brug kortet til at nedkaste adskillige røgslør.

Orbital Strike (Ultimate) - Aktiver et dødbringende luftangreb, der vil ramme et udvalgt område over flere sekunder. 


Sage

Sage er VALORANT's medic, der healer holdkammerater og spænder ben for modstanderne.

Slow Orb - Kast en kugle, der frigiver et helt felt, når den knuses mod jorden. Alle personer i feltet bliver slowed, fastgjort til jorden (grounded) og laver lyd når de bevæger sig.

Barrier Orb - Fremtryl en stor, solid væg. Brug højreklik til at rotere væggen før du støber den.

Healing Orb - Heal dig selv, eller en holdkammerat, op til fuld live på få sekunder. 

Resurrection (Ultimate) - Udvælg en død holdkammerat. Efter en kort periode, genoplives han/hun med fuld liv. 


Omen

En agent, der holder sig til skyggerne. Omen kan gøre fjender blinde og teleportere sig rundt på banen. 

Paranoia - Udsend en overjordisk skygge i en lige linje. Den begrænser udsynet for alle den rører.

Shadow Walk - Omen dematerialiseres efter et kort øjeblik, og teleporterer sig et lille stykke. 

Dark Cover (Signature) - Kast en usynlig kugle, der laver en hel sfære fyldt med skygger, når den når frem til den udvalgte lokation. Denne kan oplades på forhånd, så den kan kastes længere.

From the Shadows (Ultimate) - Vælg et hvilket som helst sted på banen, og teleporter dig selv derhen. Når du ankommer vil du fremstå som en skygge af din agent, der vil vende tilbage til din originale position hvis den bliver dræbt. Når din teleportation er gennemført, bliver du immateriel - uden konkret form eller substans - i et kort øjeblik. 

Han blev faktisk designet som en ny champion til League of Legends, men han blev kasseret da de ikke kunne blive enige om hvordan han skulle se ud/hvilke abilities han skulle have. Han blev erstattet med Riven, der kom ud den 14. september 2011.


Spillet forventes at blive udgivet til sommer.

Indtil da, kan du følge med i updates og nyheder på VALORANT's Twitter og YouTube.


607
Ny
449 kr.
1523
Nordic
1599 kr.
345
Paracon
589 kr.
347
Paracon
999 kr.
376
PUBG
649 kr.