Det var Nintendo, der med deres Switch beviste, at krævende spil kunne gøres bærbare. Alienware vil dog tage det skridtet længere og, med PC komponenter, bygge en superkonsol.

En tidlig model er allerede blevet fremvist af det amerikanske hardwareselskab, der også kommer til at lave en officiel præsentation af Concept UFO, som de kalder den, på dette års CES i Las Vegas. CES, der står for Consumer Electronics Show, er en årlig konference hvor nye produkter inden for forbrugerteknologi præsenteres.

Det nuværende design læner sig fint op ad Alienwares egen stil, med de stærke sorte, hvide og lyseblå farver:

Den største forskel mellem de to vil dog være det faktum, at Alienwares maskine skal fungere som en bærbar pc. Funktionerne kommer til at være tilsvarende - til en hvis grad selvfølgelig - og den udvalgte hardware vil gøre Concept UFO langt stærkere end en Switch. Indtil videre er det kun processoren, der er offentliggjort. Fans kan se frem til en konsol drevet af AMD Ryzen. Konsollen kommer desuden til at køre på Windows 10. 

Ligesom Switch, vil Concept UFO have to aftagelige controllers, der kan skubbes ind i siderne. De to controllers tilsluttes hinanden med et midterstykke før de kan bruges.

Sammen med de stærke komponenter vil spillerne også blive forsynet med en større skærm. Hvor skærmen på en Switch måler 6.2 tommer, sigter Alienware efter at ramme otte.

Det faktum, at den gerne skulle fungere ligesom en PC betyder også, at man vil kunne downloade spil fra hvilken som helst platform, f.eks. Steam og Epic Games. En demo af konsollen viser, at når et spil er blevet downloadet, sørger konsollen selv for at tilknytte spillet til dens launcher - uanset hvilken platform spillet er hentet fra.
Demoen viste også, at konsollen kommer med en indbygget støtte og eksterne porte, heriblandt HDMI.

Concept UFO har endnu ikke en udgivelsesdato eller pris. Man skal dog nok forvente at prisen kommer til at ligge en del højere end prisen for en Switch

Forhåbentlig får vi mere at vide her til aften kl. 19:00, hvor Alienware står klar med den officielle afsløring af konsollen. Husk at følge med LIVE på deres YouTube kanal.  


345
Paracon
589 kr.
1198
Nordic
699 kr.
607
Ny
449 kr.
376
PUBG
649 kr.
457
Paracon
1099 kr.